Bonus lege

1. Superlativ

Deltagerantal: 4-10 (ved flere kan der evt. laves grupper)

En efter en fortæller hver deltager om noget, hun mener, hun er den eneste som kan, har oplevet eller er.

Fx jeg er nok den eneste, der har 4 søskende, der kan holde vejret i længst tid, der har sejlet på… , der kan tale tre sprog…

Det er en god idé at lægge for og gerne nævne flere eksempler på sig selv for, at gøre det nemmere for deltagerne at finde egne særegenheder.

2. Vokalræs

Kategori: Bevægelse og Læring i leg

Materialer : 56 paptallerkener, Tusch, kegler

  1. Del tallerkenerne i 2 sæt.
  2. Skriv på hver sæt alfabetet, et bogstav på hver tallerken og spred dem ud (som i memory) på et bord/gulv med lidt afstand mellem de 2 sæt. Bogstaverne skal vende nedad.
  3. Del i 2 hold. Lav en stafet, hvor keglerne udgør startpunkt og tallerkenerne “Vendepunkt”.
  4. Hvert hold sender én deltager afsted ad gangen.
  5. Deltageren løber hen til tallerkenerne, vender én tallerken. Er det en konsonant lægges tallerkenen tilbage. Er det en vokal må deltageren tage den med tilbage til holdet.
  6. Det hold der først finder alle vokalerne under tallerkenerne har vundet.

Variation: Find først de sande spørgsmål, find lige tal, find primtal, find svaret på regnestykkerne osv.

 

 Fire lege til inspiration

 

1. Straffespark

”En spiller er en der samler bolden op
én gang mere end den falder ned.”

Kategori: Energi // deltagere: 2+

  1. Deltagerne står i par med ansigt mod hinanden og ca. 2 meters afstand.
  2. Begge lader som om de står i et fodboldmål. A styrer alle bevægelser.
  3. Når A skyder med højre fod mod øverste venstre målhjørne, rækker B hænderne i vejret og griber bolden i hjørnet.
  4. Når A rækker begge sine hænder i vejret til højre skal B skyde bolden med venstre fod op imod venstre hjørne af A’s mål.
  5. Når A rækker sine hænder i vejret mod venstre skal B skyde med højre fod mod højre mål hjørne.
  6. Efter 2 minutter skiftes roller og de to deltagere tester hinandens reaktionsevne ved at blande de 6 forskellige bevægelser.

 

2. ”Slash in the ass”

”Du holder ikke op med at lege, fordi du bliver ældre.
Du bliver ældre, fordi du holder op med at lege.”
– Gunnar ”Nu” Hansen

Kategori: Energi // deltagere: 2+

  1. To personer står overfor hinanden. De skal holde hinanden fast i håndledet på “goddag hånden”.
  2. Det handler nu om at slå den anden i numsen så mange gange som muligt, og samtidig selv undgå at blive slået. Man kan eventuelt aftale et antal gange fx 10.

Variation: Rør hinandens rygge hvis det er for grænse-overskridende med numsen.

 

3. Tæppeleg

”Leg er, at gøre sig en god erfaring
og have lyst til at gentage den.”

– Hans Fluri

Kategori: Navneleg, Læring i leg // materiale: Et tæppe
// deltagere: 10-20 personer

  1. Deltagerne deles i 2 hold.
  2. To personer holder et tæppe på midten. Holdene sætter sig på hver sin side af tæppet. En person fra hvert hold sætter sig foran de andre.
  3. Når tæppet falder, skal de 2 der sidder forrest råbe navnet på hinanden. Den der svarer rigtigt først, vinder modstanderen over på sin side.

Variation: Kæmp med spørgsmål. Hvert hold aftaler et spørgsmål, skriver det på et stort papir. Når tæppet falder er det det hold, der svarer på de andres spørgsmål, der vinder en person fra taber holdet.

 

4. Snap!

”Find ud af hvad der virker
og gør mere af det.”
– Steve de Shazer

Kategori: Bevægelse og Læring i leg // deltagere: 2+

  1. To personer står overfor hinanden. De skal nu spille kort med et usynligt kortspil.
  2. Den ene hånd holdes frem med håndfladen op ad. Her ligger de usynlige kort med tallene 1 til 10 (der er flere af de samme kort).
  3. Med den anden hånd tager spillerne et kort (synkront). Når de lægger kortet ned igen, siger de et tal. Siger de begge samme tal, gælder det om først at tage den usynlige bunke kort mellem dem, mens der råbes SNAP!
  4. Den der først tager bunken har vundet runden.

Variation: Når man har lært reglerne, kan tal byttes ud med meget andet fx hovedstæder i Europa, grammatiske betegnelser, ord kategorier på fremmedsprog m.v.